Passionerede Perspektiver

V/Lotte Kjær Guld

Parterapi


Parterapi - få hul igennem til din partner

Er I gået i stå i parforholdet, er kommunikationen blevet til skænderier, er I stået af sexlivet eller holder I lange kølige perioder af tavshed?

Jeg ser parforhold som et kulturmøde mellem to mennesker, hvor man medbringer hver sit sæt af kultur med værdier. Vi er ofte tiltrukket af vores modsætninger, men når kulturen bliver bindende med børn, økonomi og job kan det nemt gå i kludder. 

Mennesker oplever kriser på forskellige måder. Nogle er ekspressive og vil have svesken på disken, andre murrer med det og burer sig inde. Nogle finder sammen i det seksuelle, andre står helt af og opsøger sex uden for forholdet. De forskellige strategier kan virke provokerende og ydmygende på partneren, og det kan være svært af finde tilbage til kærligheden og respekten.

I terapien er det vigtigt for mig, at I begge får lige meget taletid og lyttetid. I skal lytte til hinandens perspektiver, så der stille og roligt kan genetableres kommunikation og kontakt, så respekten og kærligheden kan komme tilbage. Det kan også være, I har brug for hjælp til at gå hver sin vej på en respektfuld måde. 

En parsamtale er som udgangspunkt 1½ time, men kortere og længere tid kan arrangeres efter behov.

Ring gerne og bestil tid på 61164435 eller skriv på kontakt@passioneredeperspektiver.dk

Parsamtale kr 1500 (90 min)